Bestyrelsen
Her kan du læse mere om vores bestyrelse og vedtægterne for Vinding børnehus
Det laver vores bestyrelse
Bestyrelsen er med til at sætte retningen for institutionens arbejde og udvikling.
Bestyrelsen arbejder med overordnede principper for institutionens hverdag. Det kan for eksempel være retningslinjer for trivsel, samarbejde mellem institution og hjem, brug af digitale medier og institutionens værdier.
Forældrerepræsentanterne spiller en vigtig rolle, fordi de er med til at bringe forældrenes perspektiver ind i arbejdet. De vælges for en periode på 4 år ved bestyrelsesvalg. Medarbejderrepræsentanten kan have kortere valgperioder, som fastsættes lokalt.
Målet med bestyrelsens arbejde er at skabe de bedst mulige rammer for børnenes læring, trivsel, udvikling og dannelse.
Bestyrelsen fastsætter principper for institutionen og godkender institutionens budget, pædagogiske virkemidler og fastsætter værdiregelsæt og ordensregler. De følger op på driften og træffer beslutninger inden for rammerne af vedtægterne. De bestemmer retning, men ikke den daglige drift.
